Anne Sofie Madsen SS14
Nu var jeg ikke selv til modeuge (desværre!), men selvfølgelig har jeg siddet plantet foran tv’et og klæbet fast til samtlige online nyhedsbureauer mm. for næsten at være up to date på de danske designeres nye kollektioner. Og på min daglige stalking faldt jeg i dag over en smuk billedserie med tilhørende artikel på Politiken.dk kaldet “Anne Sofie Madsen viste menneskelignende robotter på Rådhuset“.
Og jeg bliver altså nød til at poste et par billeder til Jer og lade journalisten fra Politiken.dk sige det hele:
Inspireret af historien om en tysk dreng, Kasper Hauser, der voksede op i total isolation i en mørk celle, en japansk robot skoledreng og kortfilmen om Rubber Johnny der kunne bøje sin krop i umulige positioner, blændede Anne Sofie Madsen op for en kollektion med overproportionerede former og kunstige tekstiler.
Flere prints var inspireret af Japansk pop-art. Teologisk fremstillede materialer erstattede de naturlige og de naturlige tekstiler blev manipuleret til at se kunstige ud.
Kollektionen bød på massere af skæve snit, overdimensionerede arme og halse, bare rygge, prints med japanske skrifttegn og farver hold i sort og hvid.
Ingen kommentarer endnu